Der er masser af fordele ved at gå til holdsport og deltage i de mange lokale tilbud. En ting er det fantastiske ved at bruge sin krop og dygtiggøre sig inden for en sportsgren. Noget andet er det sociale aspekt ved at deltage i et fællesskab med andre jævnaldrende. Vælger du at engagere dig i foreningen og tage en tørn, når det kommer til foreningens bestyrelse og kontraktarbejde, er der også masser af guldkorn og nyttige kompetencer at hente til dit CV.
Træn alsidigt og hyppigt
Når du tilvælger et lokalt tilbud om at gå til en sportsgren, får du ikke bare en masse ud af det socialt, men du gør også din krop en tjeneste. Der er masser at hente på motionsfronten, når du går til fodbold eller håndbold, og er du en stabil holdspiller, som kommer til træning og kampe hver gang, kan du med god samvittighed sætte et kryds, når det kommer til den ugentlige motion.
Når du går til eksempelvis fodbold eller håndbold, er der ikke kun fokus på løb og udholdenhed, men du vil også få trænet andre dele af din krop og din koordinationsevne. Det er vigtigt i forhold til varieret træning.
Der er også en stor chance for, at din motivation i højere grad bliver holdt oppe, end hvis du kører dit eget træningsløb. Det forpligter mere at skulle melde afbud til en af de ugentlige træningspas end bare selv at skippe en løbetur. Og så er det sociale aspekt også for de fleste meget mere motiverende end bare selv at trække i løbetøjet og begive sig afsted på den sædvanlige løberute.
Styrk dit CV
Hvis du vælger at engagere dig i foreningen på den ene eller den anden måde, er der også masser af guldkorn at hente til dit CV. Vælger du eksempelvis at stille op som træner, viser du engagement og initiativ. Og det faktum at du som træner fungerer som leder for et hold, kan også tilføjes til dit CV.
Vælger du at gå ind i bestyrelsesarbejdet i din forening, gavner det også dit CV. Det udviser igen, at du er engageret og ansvarsfuld – og hvilken fremtidig chef vil ikke se det som en force? Har du ikke erfaring med bestyrelsesarbejde, giver det dig en værdifuld indsigt i, hvordan det fungerer, og er du god til tal, kan tjansen som kasserer måske også være noget for dig. Det vil også se godt ud på dit CV, hvis du har tænkt dig at gå ad talvejen senere hen.
Det er lidt ligesom med andet frivilligt arbejde – det giver en masse kompetencer og er super godt at have på CV’et. Har du ikke en forening i nærheden af hvor du bor, kan du f.eks. melde dig ind en organisation, frivilligt projekt eller lign., et eksempel herpå kunne være det nyere tiltag MiljøVenligPakning, som Albe Emballage står bag. Vælger man nyere/mindre tiltag får man ofte mere ansvar og nogle opgaver der er endnu bedre på CV’et.
Tag del i fællesskabet
Er du ikke allerede en del af det lokale fællesskab, hvor du bor, er foreningslivet en glimrende mulighed. Hvis du eksempelvis er tilflytter i en by, er det en fantastisk måde at lære de andre i området at kende på. Og er du allerede godt integreret i byen, kan du lære andre og nye mennesker at kende, eller du kan lære dem, som du allerede kender i forvejen, at kende på en anden måde.
Deltag i de sociale arrangementer, som klubben arrangerer, og giv gerne en hjælpende hånd med. Det er en måde at blive en endnu større del af fællesskabet, og så føles det altid godt at bidrage. Når du er med til at arrangere de sociale sammenkomster, som eksempelvis den årlige fodboldfest eller sommerfest, så har du også i højere grad selv mulighed for at øge indflydelse på, hvad der skal foregå, og hvordan det hele skal skride frem.
God fornøjelse med at engagere dig i det lokale foreningsliv – og gøre din krop og dit CV en tjeneste.