De fleste forældre kender presset. Skoledagen er lang, eftermiddagene fyldes hurtigt med lektier og skærme, og pludselig er det aften. Bevægelse ender ofte nederst på listen, ikke fordi ingen gider, men fordi der ikke er plads til den mellem alt det andet.

Den gode nyhed er, at børn ikke behøver lange træningspas for at komme i gang. De har brug for små anledninger til at røre sig, gerne flere gange om dagen. Når bevægelsen bliver en del af hverdagen frem for endnu en aftale i kalenderen, holder den også ved gennem hele året.

Bevægelse skal passe ind i en almindelig hverdag

Et barn der skal transporteres frem og tilbage til en aktivitet, kræver planlægning af hele familien. Det kan sagtens lade sig gøre, men det er sjældent nok i sig selv. De børn der bevæger sig mest, gør det ofte i de små mellemrum: på vej hjem fra skole, i en pause fra lektierne eller mens maden bliver lavet.

Prøv at tænke bevægelse ind i de steder hvor barnet alligevel er. Et par minutter på gulvet i stuen, en tur rundt om huset før aftensmaden, eller lidt leg i haven mens det stadig er lyst. Det lyder småt, men det tæller, og det kræver ingen særlig forberedelse.

Motivation kommer af at kunne mærke fremgang

Børn holder ved med det de føler sig gode til. Derfor betyder det meget, at aktiviteten er lagt an så barnet kan mærke, at det bliver bedre. Et barn der kan mærke fremgang, vil gerne prøve igen, mens et barn der hele tiden kommer til kort, hurtigt mister lysten.

Her er der forskel på aktiviteter hvor alle laver det samme, og aktiviteter der er delt op, så barnet møder noget der passer til lige netop dets niveau. Mange gymnastikforeninger arbejder med niveauinddelte hold, netop fordi det giver barnet en fornemmelse af at rykke sig. Vil du høre mere om, hvordan et hold er skruet sammen, er det bedst at tage fat i den lokale forening og spørge ind til, hvad der passer til dit barn.

Enkle redskaber der virker på lidt plads

Det behøver ikke fylde meget at få et barn til at bevæge sig indendørs. Nogle af de bedste redskaber er små, billige og kan ligge fremme, så de bliver brugt uden at nogen skal finde dem frem. Når tingene er lige ved hånden, opstår legen ofte helt af sig selv.

Her er nogle redskaber der giver bevægelse uden at kræve meget plads:

• Et sjippetov, som kan bruges i entréen eller i haven.
• En blød bold i en størrelse barnet kan gribe med begge hænder.
• Nogle kegler eller kopper til at lave en lille forhindringsbane.
• Balancepuder eller en tapelinje på gulvet at gå på.
• En hulahopring i børnestørrelse, som passer til barnets krop og er lettere at holde i gang.

Netop ringen er et godt eksempel på, hvor meget størrelsen betyder. En ring der er for stor, falder hele tiden ned, og så mister barnet modet. En ring der passer, kan bruges til andet end at snurre om livet, for eksempel til at hoppe igennem eller lægge på gulvet som mål. Vil du finde en hulahopring til børn der passer til barnets højde, er det værd at kigge efter en model der er lavet til mindre kroppe frem for en almindelig voksenring.

Leg som den bedste form for træning

Børn skelner ikke mellem leg og træning på samme måde som voksne. For dem er det hele bare noget de laver, og det er præcis den indstilling der får dem til at blive ved. Jo mere en aktivitet ligner en leg, jo mindre føles den som en pligt.

Prøv at give bevægelsen en historie eller en regel i stedet for et mål om at træne. Gulvet er lava, ringen er en port man skal igennem, og keglerne er poster på en bane. Konkurrencen mod sig selv virker også godt: hvor mange gange kan du sjippe uden at træde forkert, og kan du slå det i morgen.

Det vigtigste er ikke, at barnet bliver dygtigt til en bestemt disciplin, men at bevægelsen bliver forbundet med noget rart. Et barn der har det sjovt, mens det rører sig, søger tilbage til det af sig selv. Og når legen først er blevet en vane, kører den videre næsten uden at nogen skal skubbe på, uanset hvad vejret udenfor finder på.